SMYKKE VEDLIGEHOLDELSE

HVILKE MATERIALER ER DYRBERG/KERNS SMYKKER / URE LAVET AF?
Smykkerne i DYRBERG/KERN kollektionen er fremstillet af enten messing eller rustfrit ædelstål.
Der indgår også andre materialer såsom stene, krystaller, læder, perler, ferskvandsperler samt snore af tekstil - afhængigt af sæson og design.


KVALITETSSIKRING:
Alle vores leverandører tester regelmæssigt alle materialer der anvendes. Det gøres på interne laboratorier og processen følges nøje af via lokal kvalitetskontrol på leverandørens fabrikker. På den måde sikrer vi, at alle internationale love samt EU’s regulativer vedrørende tungmetaller overholdes.


ALLE DYRBERG/KERN SMYKKER ER ALLERGITESTEDE OG OVERHOLDER EU’S REGELSÆT FOR INDHOLD AF NIKKEL, CADMIUM, BLY OG ANDRE TUNGMETALLER.


BASE MATERIALET / METAL
DYRBERG/KERN anvender rustfrit ædelstål eller messing i alle vores smykker. Messing støbes i forme til ønskede designs og stål skæres ud af plader og tilformes Herefter poleres materialerne, der isættes sten eller krystaller og der belægges med en kvalitetsbelægning – se mere herom senere. Alle øreringe er lavet i kirurgisk stål.


SMYKKERNES BELÆGNING
DYRBERG/KERN anvender en teknisk stålbelægning, (Ion belægning ) der normalt anvendes i urindustrien.
Dette sikrer lang holdbarhed for dig der bruger dit smykke ofte. Belægningen kan være tonet i guld, rosa guld og gun metal ( sort metal ) En af de andre store fordele ved ionbelægning er miljøvenlighed. Spildevandsforurening undgås eller holdes på et absolut minimum. Denne teknik sikrer både lang holdbarhed og stor slidstyrke på metalbelægningen, hvilket sikrer at du og dit DYRBERG/KERN-smykke kan være sammen i lang tid.


STENE OG KRYSTALLER
DYRBERG/KERN anvender både unavngivne krystaller og krystaller fra Swarovski. Swarovski producerer krystaller af højeste kvalitet, og i forskellige farver og former. Swarovski garanterer den højest mulige grad af præcision og en uforlignelig glans.

Derudover anvender DYRBERG/KERN en lang række natursten varierende fra sæson til sæson. Det kan være rosa kvarts, agat, sort onyks, ametyst eller lapis lazuli.


HVORDAN VEDLIGEHOLDER JEG MINE DYRBERG/KERN-SMYKKER?
Et DYRBERG/KERN-smykke er et elegant, håndlavet produkt. Metallet er belagt, og alle krystaller er sat enkeltvis - derfor er der behov for særlig pleje af dit smykke.

Følg anvisningerne herunder for at sikre langvarig tilfredshed med dit DYRBERG/KERN-smykke.

Tag dine smykker af, når du sover eller dyrker sport
Tag dine smykker af, når du bader eller vasker hænder
Spray aldrig parfume direkte på læder, krystaller, sten, perler eller metal
Bemærk, at krystaller kan gå i stykker
Hvis det skulle ske, at dit smykke bliver vådt, så tør det omgående med en blød klud
Vær forsigtig med ikke at slå dit smykke imod hårde genstande
Brug en tør, blød bomuldsklud til at rense dit smykke
Når dine smykker ikke er i brug, opbevares de bedst i bomuldsposer eller blødt forede smykkeæsker
Opbevar dine smykker ved normal/tør stuetemperatur (aldrig på badeværelset eller andre fugtige områder)


HVAD ER UR-KOLLEKTIONEN LAVET AF?
Urene bliver samlet i hånden på vores værksteder, hvilket sikrer, at de er smukke både indeni og udenpå.
Følgende egenskaber karakteriserer kollektionen:

Analogt japansk kvartsurværk
Beskyttende mineralsk krystalglas, modstandsdygtigt og ridsefast
Urkasser og detaljer i rustfrit stål
Håndpoleret finish og ionbelægning af høj kvalitet
Mindre urskiver viser dato, måned og ugedag
Læderremme, der er omhyggeligt forarbejdet af uddannede læderhåndværkere. Designet med tanke på komfort og æstetik
Lufttryk i ur kassen tåler 3-5 ATM